Logoet viser mennesket, der rækker hånden frem mod hesten - omgivet af solen, der står op.

Det er for os symbolet på en gryende bevidsthed blandt hestefolk verden over - at der findes anderledes måder at omgås og behandle hesten på end dem, der har været fremherskende gennem generationer - måder, som tager udgangspunkt i hestens væsen og adfærd.

Vi har valgt cowboyen som symbol, fordi han ofte arbejder sammen med sin hest hele dagen. Det kan kun lade sig gøre, hvis han behandler hesten ordentligt - ellers holder den ikke længe.